Klangbehandling

Lidelser som klangbehandling f.eks. kan mildne:

Generelt heler klangene kroppen, beroliger nervesystemet samt vitaliserer immunsystemet, mere specifikt kan de mildne:

  • Nedsat hørelse eller tinnitus

  • Bindevævslidelser, f.eks. arvæv

  • Søvnløshed

  • Stress og udbrændthed

  • Tankemylder med mental anspændthed og uro

  • Smerter

  • Knoglebrud – I Tyskland bruges klangbehandling på sygehuse som hjælp til at fremme helingsprocessen ved knoglebrud.

Jeg udbyder 3 grundformer for behandlinger, men alt kan kombineres og sammensættes efter ønske og behov. Der kan også fuldstændig afviges fra de faste former og arbejdes mere flydende helt individuelt, hvor du som modtager er mere med i udvalget af skåle undervejs.

Klangmassage

  • Influerer primært på den fysiske krops muskler og kan bl.a. fungere som en form for wellness massage

Klang med flow

  • Arbejder primært med bindevævet og den udstråling der ligger tættest omkring kroppen

Klang med indsigt

  • Arbejder længere ude i udstrålingen omkring kroppen og derfra ind i kroppen og sindet.

Som regel vil du få den bedste fornemmelse for klang, når du bestiller tid til tre behandlinger med to ugers mellemrum.

Til den her form for massage beholder du alt tøjet på

  • Klangmassage

    Klangmassage er en blid form for massage, hvor klangskålene bliver sat direkte på kroppen og skålenes frekvenser trænger dybt ind i muskler og til dels bindevæv, hvor det løsner op for blokeringer og spændinger. Klangenes masserende frekvenser/vibrationer beroliger kroppens alarmsystem, så du bedre kan slappe af og finde ro i nervesystemet.

    Klangmassage afspænder muskler og led og på den måde formindsker ømheder og ubehag. Massagen går helt ned på celleplan, så man kan også kalde klangmassage for cellemassage.

    .

  • Klang med flow

    Her bliver skålene både sat på kroppen men bruges også med afstand til kroppen. Klangskålenes frekvenser/vibrationer vil sende beroligende lydbølger gennem din krop for at genoprette og styrker kroppens flow. Kroppens frie energiflow i bindevævet kan ses som en lille bæk, der flyder fint rundt i kroppen og hvis kroppen ikke er i balance kan dette flow være forstyrret eller begrænset. Det betyder også at årsagen til smerte og spændingsgener ikke altid findes der hvor man har mest ondt, men kan ligge et helt andet sted fordi flowet ikke flyder. Når der kommer flow i kroppen så bliver der ro i krop og sind..

  • Klang med indsigt

    Under denne behandlingsform sættes skålene ikke direkte på kroppen, men omkring dig i det felt der udstråler fra kroppen og her bruges foruden terapi og syngeskåle også krystalskåle og gong. Skålene kan sættes i forskellige opstillinger med den type af skåle der er brug for. Blokeringer kan også forekomme i kroppens udstråling som derefter går ind og laver forstyrrelser i den fysiske krop og sindet. Så selv langt fra kroppen har både krop og sind mulighed for at blive beroliget og befriet for eventuelle spændinger, når kroppen bliver pakket ind i blide behagelige klange.

Behandlingerne handler om at mærke så vi taler hovedsagelig sammen inden behandlingen om hvad det er du har brug for hjælp til, mens vi efter behandlingen ikke taler noget videre, sådan at vibrationerne/frekvenserne kan få lov at arbejde videre.

Behandlingen inkl. samtale varer ca. 1 ½ time og koster kr. 700,00

3 gange for kr. 1.800,0

Lidt uddybning omkring klangskålene

Overordnet set bruger jeg primært klang terapiskåle til behandlingerne fra Peter Hess i Tyskland hvorfra klangmassagen i nyere tid stammer fra.  Klang terapiskålene udsender frekvenser, der går ned i kroppen og ikke nødvendigvis giver så meget lyd fra sig hvor syngeskåle mere sender lyd udad og men til gengæld ikke så mange frekvenser ned i kroppen. Behandlingen kan dog indeholde begge typer skåle samt krystalsyngeskåle og gong alt efter hvilken af behandlingerne der er behov for eller du har lyst til.

Klangbehandling er en behandlingsform, der i Asien har været benyttet i mere end 3000 år.  Her i Danmark har vi kun kendt til denne behandlingsform i ca. 10 år mens Tyskland har brugt den i ca. 30 år.

Så oftest handler en behandling mere om at mærke frekvenserne/vibrationerne end det handler at høre lydene fra skålene. En døv f.eks. kan ikke høre lydene, men kan godt mærke frekvenserne/vibrationerne fra skålene eller gongen hvis også den er i brug.

Klangbehandling for gravide er muligt efter 12. uge, hvis du har lyst til at give dit ufødte barn en god start på livet.