Access Bars

Hvad kan det bruges til?

  • Bevidsthed til at være til stede i nuet/nærvær

  • Ro og klarhed til at træffe nye valg

  • Stoppe tankekværnen og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre

  • Som understøttelse til vægttab

  • Afhjælpe søvnløshed

  • Ved eksamensangst

  • Ved krisetilstande i livet

  • og meget mere........

Hvad er det?

Access Bars er en meget enkelt behandlingsteknik som hjælp til at slippe uhensigtsmæssige tankemønstre som gør at man ikke kan sove, ikke kan komme videre med sit liv, hele tiden render ind i de samme konflikter eller hvad det kan være. Behandlingen hjælper dig med at slippe det der står i vejen for at du i virkeligheden kan modtage det, der venter på dig i livet. Vi har det med at spænde ben for os selv hele tiden fordi vi både i barndom, ungdom og som voksne har fået integreret så mange andres overbevisninger at de til sidst er blevet til vores egne og vi tror på dem som sande.

Ordet Bars betyder bjælker/barer/energibaner. De løber igennem og omkring hovedet og de er forbundet med nogle centre i vores hjerne som lagrer de overbevisninger og begrænsede tankemønstre, der står i vejen for det liv du ønsker dig og det er dem der arbejdes med under behandlingen. Bjælkerne/bars´ne kan nås via 32 punkter på dit hoved, punkterne berøres meget let og blidt mens du bare slapper af. Access Bars kan sammenlignes med at fjerne virus fra en computer, de gamle programmer kan forløses uden videre analyse. Det er noget af det gode ved Access Bars behandling, du behøver ikke at vide og analysere. Bars'ne indeholder gamle overbevisninger om f.eks. vrede, penge, kontrol, krop og seksualitet, sorg, kreativitet, fred og ro, venlighed og taknemmelighed.

Hvor lang tid tager det og hvor ofte kan man få det?

En behandling tager ca. 1 time og på samme måde som kroppen beder om massage, måske 1 gang om måneden, så kan harddisken (sindet) måske også kalde på en tur 1 gang om måneden med behovet for at blive ryddet op i. Der er imidlertid ingen facitlister og ingen generaliseringer, det er meget individuelt og man bestemmer selv. En enkelt behandling kan i sig selv gøre en stor forskel for dig.

Det er også for børn:

Behandlingen er også meget hensigtsmæssig til børn- især børn der har svært ved at finde roen. Her bliver behandlingens længde afpasset efter det enkelte barn. Ingen skal blive liggende længere end lysten tillader, normalvis tager en behandling af et barn kortere tid omkring 30-40 min.

Access Bars i 25 lande

Grundlæggeren af Access Bars hedder Gary Douglas og kommer fra USA, hvor det hele startede i 1990 og siden har udbredt sig til 25 lande verden over.

"Det er dit synspunkt, der skaber din virkelighed, og ikke din virkelighed der skaber dit synspunkt" citat Gary Douglas 

Pris:

Pr. time......................................................................………................................kr. 500,00  

Børn pr. 1/2 time........................................................................................kr. 300,00