20201221_094637.jpg

Homøopatisk Medicin

- den Ny Tids Medicin

Det homøopatiske princip er at lige helbreder lige, hvilket vil sige at en sygdom behandles med en svag dosis af et stof, der i større mængder giver de sammen symptomer som sygdommen.
Homøopatien er en erfaringsvidenskab hvor man har eksperimenteret sig frem ved at afprøve midlerne på såvel syge som raske . Det princip samt grundlag det hele bygger på i dag blev udviklet af den tyske læge Samuel Hahnemann i slutningen af 1700-tallet. Homøopatien bruges både til dyr og mennesker og en speciel gren inden for homøopatien blev udviklet af den engelske læge Edward Bach i 1900-tallet se nærmere beskrivelse under Bach Blomstermedicin.
Homøopati er også en helhedsbehandling. Medicinen skal stemme overens med krop, sjæl og sind. Man behandler ikke sygdommens symptomer men dens årsag, det vil sige ikke sygdommen men mennesket. Homøopatien ser symptomer som kroppens reaktion mod sygdommen, som kroppen prøver på at overvinde og her kan medicinen støtte den proces sådan at mennesket helbreder sig selv. Sygdomme kan også kaldes ubalancer i enten legeme eller sind hvor den homøopatiske medicin hjælper mennesket til at genoprette balancen ved at styrke menneskets vitale eller indre kraft. Homøopatien er mest kendt i vore nabolande som f.eks. Sverige, Tyskland, Schweiz og England, hvor den ofte indgår i almindelig behandling udført på sygehuse samt i anden lægepraksis. Herhjemme anvendes det mest i den alternative behandlingsverden.

Mulige reaktioner

I begyndelsen af behandlingsforløbet kan der opleves en midlertidig forværring hvilket blot betyder at kroppen renser ud og helbredelsesprocessen er sat i gang, men bliver reaktionen for kraftig kan doseringen justeres. Den samme reaktion kan forekomme både når man behandles med f.eks. zoneterapi og healing.

Dosering og indtagelse

Homøopatisk medicin skal, for at få størst mulig virkning, indtages mindst ca. halv time før måltidet i lidt vand og må helst ikke komme i forbindelse med metal. Det har også størst effekt hvis man i den tid det tages ikke ryger, drikker kaffe og spiser meget kød og sukker hvilket i sig selv kan gavne kroppen. I akutte tilfælde kan medicinen indtages hyppigere end normalt f.eks. hvert kvarter indtil bedring ellers er normal indtagelse 3-4 gange dagligt. De fleste midler kan tages sammen med lægeordineret medicin.

Helbredelsestid

I de fleste tilfælde gives medicinen i minimum en 3 måneders periode hvis de er mere kroniske, mens akutte forløb oplever bedring/helbredelse inden for få dage. 


Individuel behandling

Hvert menneske skal behandles individuelt idet mennesker med de samme symptomer ikke nødvendigvis skal have den samme behandling, netop fordi det er mennesket og årsagen der behandles og ikke symptomet.

Når du behandles med homøopatisk medicin behandles både:

Kroppen og Sindet

Som forårsager Symptomet

Midler som jeg hovedsagelig arbejder med er mærker som:

Allergica til en pris pr. flaske fra............................................kr. 172,00
Holistica til en pris pr. flaske på........................................... kr. 165,00

+ porto ved forsendelse

Allergicas og Holisticas produkter er fremstillet i Danmark. Produkterne kan bruges sammen og kan også tages sammen med de fleste former for lægeordineret medicin såvel som jeg også gerne sender flasker til dig.